- Børnerettighedsorganisationen UNICEF anslår, at mere end en million børn og unge sidder inde under kummerlige fængselsforhold.
- Den interaktive dokumentar Teenager Bag Tremmer viser, hvordan de unge ofte holdes indespærret under dybt kritisable forhold.
- Innocent Kaluka er med i filmen, som b.la. er støttet af Danida.
- Teenagere bag Tremmer er målrettet grundskolens ældste klassetrin og kan findes på www.teenagerbagtremmer.dk
ZAMBIA
Børn bag tremmer i verdens værste fængsler
Underernæring og dårlig retssikkerhed har gjort Zambias ungdomsfængsler til nogle af de værste i verden. En dansk NGO sørger for mad og medicin. Over en million børn og unge er fængslet under grumme forhold.
Af Simon Johansen. Foto: Paw Gissel og Janus Engel Rasmussen.
lusaka, zambia
Innocent Kaluka glemmer aldrig den første nat i Lusaka Central Prison.
Som høns i et bur sad godt 50 andre fanger tæt op ad hinanden på den lille celles hårde cementgulv.
”Du kan sidde derovre,” sagde en ældre fange og pegede nær det stinkende toilethul. Innocent klemte sig ned på gulvet og fandt plads til benene ved at folde dem om livet på den sygeligt tynde fange overfor. Fangen bag ham lænede sig tilbage og pressede Innocent forover.
Fra den position kunne Innocent se lopperne, der kravlede på fangen foran ham. Huden var beskidt, irriteret, og infektioner og udslæt bredte sig langs lårene op mod skridtet. Snart mærkede Innocent selv lopperne kravle.
Det var endnu tidligt på eftermiddagen. Først den følgende morgen kunne fangerne strække ben ude i gården og spise det daglige måltid; en håndfuld ernæringsfattig majsgrød.
”Jeg skal være stærk,” tænkte den dengang 17-årige Innocent i løbet af den søvnløse nat og kiggede på et lille hul oppe på væggen, cellens eneste kilde til ventilation og naturligt lys.
”Når jeg får mulighed for at forklare mig, vil de se, jeg er uskyldig.” Han fik ret.
Dommeren var ikke i tvivl om Innocents uskyld. Men Innocent tilbragte to år i fængslet, før sagen kom for retten.
Innocent oplevede de forhold, der har stemplet Zambias ungdomsfængsler som nogle af verdens værste.
Der er aldrig nok at spise, sygdomme piner de indsatte, og håbløshedsfølelsen dræner de indsatte i de overfyldte celler.
Verdens værste fængsel
Børneorganisationen UNICEF anslår, at der sidder omkring en million børn og unge indespærret verden over. Ingen kender de præcise tal på grund af dårlig kontrol, ringe retssikkerhed og mangel på velfungerende institutioner.
Mange af disse unge – eller voksne, som sidder inde for forbrydelser, de begik som mindreårige – er idømt straffe, som strider mod international lov.
FN’s Børnekonvention dikterer, at fængsling af børn og unge skal betragtes som sidste mulige løsning i så kort tid som muligt. I lande som Zambia er fængslet den eneste løsning.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch og andre aktører mener, at regeringer bør implementere alternativer, som sikrer de unge bedre rettigheder.
Lige nu holdes unge ofte indespærret i overfyldte fængsler med ringe sundhed og ingen skole, ingen meningsgivende aktiviteter eller kontakt til omverdenen. Mens forholdene er kritisable i store dele af verden, fremhæves ofte Zambia og andre lande i det sydlige Afrika som de værste.
Ligesom i Innocent Kalukas tilfælde betyder overbelægningen i fængslerne, at de indsatte sover siddende. Til tider tilbringer de natten stående.
Hvis der virkelig ikke er plads i cellerne, sidder de unge sammen med voksne, hvilket øger risikoen for seksuelle og andre overgreb.
interaktiv dokumentar: teenager bag tremmer
Kyllingetyveri giver flere år i fængsel
Roden til problemet i Zambia er det ældgamle retssystem, som briterne introducerede i kolonitiden.
Det korrupte og langsomme system er ikke designet til unge, som derfor ofte venter i årevis på en dom. Når sagerne endelig når til retten, bliver de unge tit frikendt, men der findes også mange tilfældige og hårde domme.
Myndighederne spærrer typisk unge inde for fattigdomsrelateret småkriminalitet – der findes historier om børn, der har tilbragt år i fængsel for at stjæle en kylling.
Innocent Kaluka endte i fængsel efter en køretur med nogle venner. Egentlig skulle Innocent have hjulpet sin mor med morgenmaden, men han endte i stedet med at ryge hash og drikke øl med to gamle venner.
Vennerne havde lånt en bil. De spurgte, om Innocent ville med til en nærliggende by. Innocent vidste ikke, at bilen var stjålet. Natten forinden havde de to drenge prajet en taxa og kørt ud af byen til et øde sted uden lygtepæle. De dræbte chaufføren med knive. Nu ledte de efter en heksedoktor til at vaske blodsporene af sig.
Dette vidste Innocent intet om, da han satte sig ind i bilen, der senere blev vinket ind til siden af politiet. De blev alle sammen arresteret.
Ifølge Innocent Kaluka torturerede politiet de to venner til at kende sig skyldige i mordet.
Politiet vidste godt, at Innocent ikke var direkte indblandet, men valgte alligevel at varetægtsfængsle ham i to år.
Dommerens værste mareridt
Det er ikke med overlæg, at unge ‘nogle gange’ bliver svigtet af systemet, siger Mwaka Mikalile, der arbejder som dommer i Lusaka.
Hun mener, at det til dels skyldes politiet, som ikke har den fornødne træning i at arbejde med unge.
Mwaka Mikalile har dog sammen med det øvrige dommerkorps ansvaret for at udmønte de rigtige straffe til de unge. Da vi spørger, hvorvidt hun mener, at de unge behandles retfærdigt, tøver hun.
”Det er et vanskeligt spørgsmål,” siger hun og lægger ansigtet i tænksomme folder.
”Selvfølgelig er det unge mennesker, som skal beskyttes. Hvis de ikke bliver beskyttet af retssystemet, er det problematisk ...” Hun tøver. Den eneste lyd i det lille kontor er den konstante brummen af det gamle airconditionanlæg i vinduet. ”Hvad er det, jeg prøver at sige?”
Endnu en tænkepause. ”Jo, jeg mener nok til en vis grad, at unge ikke behandles retfærdigt i fængslet. Jeg har besøgt flere af fængslerne, og det er mit værste mareridt, hvis min egen søn en dag skulle ende sådan et sted.”
fængsler skal leve op til mandela-reglerne
Mandela-reglerne er FN’s regelsæt for, hvordan fængselsindsatte over hele verden skal behandles.
De går blandt andet ud på, at de indsatte får nok mad, at de har adgang til bad, kan sove ordentligt, og at de kan kontakte deres familie uden for fængslet.
Dansk hjælp i Zambia
Mwaka Mikalile mener, at en gennemgribende opdatering af retssystemet vil forbedre situationen. Men Zambia er et af verdens fattigste lande, og det er svært at få øje på de fornødne ressourcer. Dog findes der initiativer, som vil forbedre forholdene for de unge indsatte.
Den danske ngo Ubumi Prisons Initiative har med Anne Egelund i spidsen de sidste 14 år arbejdet for, at der for eksempelvis er medicin og sæbe i fængslerne, og at fangerne kan gå i skole, til fodbold og musik.
Ngo’en tilbyder også psykoterapi til de unge, hvis de føler sig deprimerede. De arbejder på at forbedre den fysiske og psykiske sundhed i fængslerne.
Den mad, som ngo’en køber på det lokale marked og giver til de indsatte, betragtes ikke som et supplement, men som en nødvendighed i bestræbelserne på at bekæmpe underernæring i fængslerne.
”Det kan være en udfordring at overbevise folk i den vestlige verden om at støtte os, fordi vi hjælper fanger,” fortæller Lena Kresojevic, der er kontorleder af Ubumis lille kontor i Zambia, da vi kører gennem Lusakas støvede gader for at købe H.E.P.S - en særlig soja- og proteinblanding, som hjælper de underernærede med hurtigere at tage på.
”Der er rigtig meget stigma og diskrimination imod fangerne, og ofte siger folk: ’Hvorfor vil I hjælpe kriminelle, når I kan støtte børn i en fattig landsby?’” I Ubumi lyder svaret, at menneskerettighederne også gælder for dem, vi tror, at vi ikke kan lide.
Det kan være en udfordring at overbevise folk i den vestlige verden om at støtte os, fordi vi hjælper fanger.
Advokater til undsætning
I løbet af de to år, Innocent Kaluka sad inde, modtog han ofte råd fra en anden organisation, nemlig UP Zambia, som vejleder unge indsatte i deres sager.
”Vi forsøger at hjælpe på de områder, hvor staten ikke gør det godt nok,” siger Mpaso Nguluwe, der er advokat i UP Zambia.
Hun forklarer, at myndighederne overtræder de unges rettigheder allerede ved anholdelsen og afhøringen, hvor der sjældent er en værge til stede, hvilket loven ellers dikterer.
”Når der ikke er en værge til stede, er det lettere for politiet at få den unge til at erklære sig skyldig, selvom vedkommende ikke har begået forbrydelsen.”
Opholdet i fængslet er dog efter Mpaso Nguluwes mening ikke det værste, de unge oplever.
”Den unge vender hjem, men familien ved ikke længere, hvordan de skal tale til vedkommende. Den følelse er forfærdelig: Er jeg velkommen, eller er jeg ikke? Og sad man som fange inde for selv den mindste forseelse, vil man altid være under mistanke, hvis der mangler noget i huset eller hos naboerne.”
Livet efter fængslet
Det har Innocent Kaluka selv oplevet. Da han vendte hjem til sine forældre i en fattig forstad til Lusaka, begyndte folk at tale bag hans ryg. ”Der går morderen.” ”Forbryderen er vendt hjem.”
Da Innocent endelig fik et job, fyrede butiksejeren ham kort efter. Nogen havde sladret om den i dag 20-åriges kriminelle fortid.
”Jeg forsøger at glemme de mennesker, der taler dårligt om mig. Jeg ved, hvem jeg er. Jeg har ikke slået nogen ihjel,” fortæller Innocent Kaluka over et spil billard i det kvarter af hovedstaden, hvor han er flyttet hen for at slippe for de onde tunger.
Han bor hos sin tante. Gennem kommunen har han fået en gratis læreplads som mekaniker på et bilværksted. En dag vil han åbne sit eget værksted.
”Før jeg sad i fængsel, levede jeg som en gangster. Jeg røg hash, drak øl og begik hele tiden småkriminalitet. Jeg var ligeglad med mig selv og med andre mennesker,” fortæller Innocent Kaluka.
”Jeg vil altid synes, at min fængselsdom var uretfærdig, men tiden bag tremmer lærte mig at lytte til andre mennesker og værdsætte mit liv. Havde jeg lyttet til mine forældre, var jeg aldrig havnet i dårligt selskab. Jeg ville aldrig være endt i fængsel.”
Loading...
andre artikler om #rettigheder
Loading...