Stigende temperatur skaber ulighed

Gennem de seneste årtier er den globale ulighed faldet. Men det fald ville have været betydeligt større, hvis ikke det var for de globale klimaforandringer. Det viser et nyt studie fra det amerikanske Stanford University.

De stigende temperaturer og det mere ustabile vejr gør både livet vanskeligere og rammer landenes økonomi hårdt i det globale syd. Mod nord derimod får mange lande en gevinst ud af de ændrede vejrforhold.

Dermed er det dem, som har bidraget mindst til klimaforandringerne, der betaler den største del af regningen. Mens de, som har størst ansvar, er kommet til at tjene på det.

Stanford-professorernes udregninger viser, at verdens fattigste lande var blevet mellem 17-30 procent rigere, hvis temperaturerne mellem 1961 og 2000 var forblevet de samme. Hårdest ramt er lande som Indien og Nigeria.

"De har ikke skabt problemet, men rammes af det," siger økonomiprofessor Marshal Burke fra Stanford University til New York Times.

De lande, som derimod har oplevet den største økonomiske fremgang som følge af vejrændringerne, er Norge og Canada med henholdsvis 34 og 32 procent.

Lande i tempererede egne som USA og Kina er ikke blevet påvirket markant. De ligger nemlig tæt på den årlige gennemsnitstemperatur på 13 grader, som giver det højeste økonomiske afkast.

Det er professorernes samlede vurdering, at den globale ulighed i dag er 25 procent større som følge af klimaforandringerne. Derudover har landene i nord fået en "dobbelt fordel" af klimaforandringerne. De har nemlig oplevet vækst både som følge af et stort forbrug af fossile brændstoffer og som et resultat af de medfølgende temperaturstigninger.

"Andre lande derimod har ikke fået fordel af nogen af delene," siger professor Burke.

Ud af de 36 lande i verden, som har bidraget mindst til det globale CO₂-udslip, ville de 34 have haft en stærkere økonomi i dag, hvis klimaet var forblevet stabilt.

Af Rasmus Bøgeskov Larsen