Gå til indhold
PARTNERSKABER

Blåbærfirma vokser

Afrikas førende blåbærproducent, United Exports, er gået i gang med at udvide dyrkningsarealer og modernisere pakkefaciliteter.
Investeringen i Afrikas største blåbærproducent skal b.la være med til at øge udvalget af blåbærsvarianter. Foto: PantherMedia

Udvidelsen forventes at skabe 200-250 nye faste jobs.

Investeringen lyder på i alt 224 mio. kr., hvoraf en tredjedel kommer fra Danish SDG Investment Fund.

De resterende partnere er den hollandske udviklingsbank FMO og IFC, som hører under Verdensbanken.

”Investeringen fra de tre førende udviklingsfinansieringsinstitutioner gør det muligt for os at øge udbuddet af nye varianter for at imødekomme markedsbehovet og forbedre den teknologi, vi anvender på vores farme, og dermed øge effektiviteten og indtægterne,” sagde Roger Horak, stifter og Group CEO for United Exports, i en pressemeddelelse i begyndelsen af året.

Af Mads Mariegaard