Gå til indhold
TECH

WTP sikrer levering af nødhjælp under corona-pandemien

Lukkede grænser og globale restriktioner gør det svært at levere nødhjælp. En ny, datadrevet platform skal beregne alternative ruter, som sikrer, at forsyningerne når frem. 
WTPs nye platform, Emergency Service Marketplace, overvåger verdens forsyningskæder i realtid. Foto: WTP.

Corona-krisen har gjort det endnu sværere at levere livsvigtig nødhjælp til klodens mest udsatte grupper.

Under pandemien er globale restriktioner, økonomiske begrænsninger og nationale nedlukninger blevet et vilkår, som stopper alverdens infrastruktur.

For at løse den logistiske udfordring har FN’s Fødevareprogram (WFP) givet humanitære organisationer, der distribuerer alt fra nødhjælp til medicinsk udstyr, adgang til en nyudviklet global platform med navnet Emergency Service Marketplace. Platformen overvåger forsyningskæderne i realtid.

WFP kan bruge platformens data til at spore alle registrerede forsendelser i verden, hvad enten leveringen foregår med fly, lastbil eller skib.

Ved hjælp af datasoftware fra den amerikanske techvirksomhed Palantir kan det hurtigt opdages, hvis der opstår brud på en forsyningskæde – f.eks. hvis et land lukker sine grænser. Platformen beregner hurtigt alternative ruter, sådan at livsvigtige forsyninger som respiratorer, testudstyr eller medicin kan nå frem i tide.

”Emergency Service Marketplace sparer det humanitære samfund både tid og penge, på et tidspunkt hvor vi ikke har råd til at spilde hverken det ene eller det andet,” siger Enrica Porcari, WFP’s teknologidirektør, til organisationens hjemmeside.

Af Lasse Skytt.