Gå til indhold
TECH

Redningsdroner i Filippinerne

Røde Kors har fået et dronebaseret katastrofeberedskab, som forbedrer mulighederne for at yde nødhjælp i Filippinerne. 

Det dronebaserede katastrofeberedskab skal b.la. transportere førstehjælpsudstyr og indhente data. Foto: Røde Kors

Røde Kors har fået et dronebaseret katastrofeberedskab i Filippinerne. Det er telegiganten Nokias nonprofit-initiativ Nokia Saving Lives, der leverer den teknologiske del af løsningen.

Dronerne er udstyret med kameraer og højtalere, som ved nødsituationer i Filippinerne kan sendes i luften og indsamle data i realtid, ligesom de kan transportere førstehjælpsudstyr frem til katastrofeområdet.

Desuden består løsningen af en flytbar redningsstation, et mobilt bredbåndsnetværk samt mulighed for videostreaming, kortlægning og analyse af data.

“Drone- og netværksløsningen kan bidrage til på nøjagtig vis at holde os opdateret om livlinerne i en katastrofesituation,” siger Elizabeth Zavalla fra Røde Kors.

Af Lasse Skytt