Gå til indhold
MINDBLOWING:

Unge engagerer sig i rekordhøj grad under pandemien

Verdens unge har i 2020 vist et hidtil uset højt engagement i kampen mod corona, vold i hjemmet og ulighed. Det oplever FN og civilsamfundsorganisationer kloden rundt. COVID-19 har tydeliggjort behovet for personlig involvering og muligheden for at gøre en konkret forskel. Også i Danmark melder civilsamfundet om en markant stigning i unges aktivisme.
Juliet Walusansa taler til foredrag

 

Af Rasmus Bøgeskov Larsen. Foto: PlanBørnefonden.

Kampala, Uganda

Det er ikke meget, indbyggerne i Juliet Walusansas fattige bydel i Ugandas hovedstad Kampala mærker til, at landet har et statsapparat med ministerier og institutioner.

Sådan har det længe været. Men under Corona-pandemien er det blevet endnu mere tydeligt end nogensinde før, at borgerne kun kan regne med dem selv i en krisesituation. 

Det er især unge som 24-årige Juliet Walusansa, der påtager sig ansvaret.

Hun har gået dør til dør for at undersøge indbyggernes behov, lavet informationskampagner til alle dem uden tv og smartphones, uddelt sanitetsmidler og ansigtsmasker samt været med til at opføre gadeteater. 

Sidstnævnte kan måske lyde som det mindst væsentlige, men det kan faktisk også redde liv.

For kvinderne i kvarteret er det ikke kun den virale virus, der truer dem på livet, men også de mænd, som er tvunget til at holde sig hjemme eller har mistet deres arbejde. 

“Der er sket en meget stor stigning i vold i hjemmet. Når mændene ikke har noget at tage sig til og ikke er i stand til at forsørge familien, kommer de nemt op at skændes med deres koner og bliver voldelige”, fortæller Juliet Walusansa, der er aktivist og frivillig i projektet ’Safe and Inclusive Cities, som 

Juliet Walusansa læser i sine papirer
24-årige Juliet Walusansa har lavet informationskampagner og gadeteater under corona-pandemien. Foto: PlanBørnefonden.  

PlanBørnefonden står bag 

Aktivisterne bruger gadeteatret til at adressere problemet. 

“Når vi opfører skuespil tiltrækker det netop de mænd, som intet har at lave, og når de som tilskuere mærker den skade, de påfører andre, får det dem til at reflektere over deres handlinger. De kan pludselig se sig selv udefra”, fortæller Juliet Walusansa.

De frivillige bruger også teatret til at behandle emner som børnearbejde, prostitution og uønskede graviditeter, som alle er blevet mere udbredte under pandemien. 

“Hvis ikke vi gør noget, er der en masse børn og kvinder, som vil blive meget dårligere stillet. Alle de fremskridt vi har gjort for, at børnene skal færdiggøre deres skolegang og kvinderne komme ud på arbejdsmarkedet vil blive rullet tilbage”, siger Juliet Walusansa, som selv blev mor som 19-årig uden at have ønsket det. 

Selv om leveforholdene er blevet vanskeligere under pandemien, oplever Juliet, at de unge frivilliges indsats gør en stor forskel i hendes lokalsamfund. 

“Det er blevet endnu mere tydeligt for alle, at vi unge er nødt til at skabe forandringen selv, og at vi vitterligt kan gøre en forskel, hvis vi vil”, fortæller hun. 

PlanBørnefonden og danida støtter unge i uganda

  • 137 kvinder dør hver dag som følge af vold i hjemmet. 

  • PlanBørnefonden støtter unge i blandt andet Uganda med at indsamle historier og føre statistik over stigningen i vold i hjemmet under corona-pandemien.

  • De unge arbejder også for at få flere kvinder til at anmelde volden, så flere kan blive retsforfulgt. 

  • De unge, som ofte går fra dør til dør for at sprede deres budskab, håber, at deres indsats vil få myndighederne til at tage problemet mere alvorligt. 

  • Projektet er støttet af Danida. 

Frigjort energi

FN’s årlige overblik over verdens humanitære tilstand er ikke opmuntrende læsning.

Ekstrem fattigdom er steget for første gang i 22 år, 91 procent af verdens børn er påvirket af skolelukninger, og for hvert kvartal er der 15 millioner nye tilfælde af vold i hjemmet. 

“År 2020 har vist os, at fremskridt i menneskehedens udvikling ikke er en ustoppelig kraft, vi kan tage for givet. I løbet af blot få måneder er årtiers udvikling blevet slået ud af kurs af en virus”, siger Mark Lowcock, FN’s vicegeneralsekretær for humanitære anliggender, i forordet til Global Humanitarian Overview 2021. 

Men årsrapporten fremhæver også en betydelig fremgang midt i en meget svær tid.

Klodens ungdom “har mobiliseret sig i et hidtil uset omfang som reaktion på pandemien og andre globale kriser”. 

Unge klimaaktivister står ved Christiansborg Slotsplads
Unge klimaaktivister demonstrerer for en ambitiøs klimapolitik ved Christiansborg Slotsplads. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Unge er digitale indfødte, og de var hurtige til at tage nye teknologier i brug, da vi alle blev tvunget til at holde os hjemme.

Med færre fritidsaktiviteter og skoleopgaver end normalt har betydelige dele af ungdommen spenderet den frigjorte energi på aktivisme. 

I mange dele af verden har unge været engageret i at sikre, at fattige og marginaliserede samfundsgrupper bliver oplyst om virussen, har adgang til håndvaske, får uddelt ansigtsmasker og bliver testet for COVID-19.

De har ligeledes arbejdet for at sikre, at børn ikke ender helt uden undervisning, når skolerne lukker ned, eller med at tilbyde digital rådgivning om seksuel sundhed, prævention eller ensomhed. 

Det er dog langt fra altid, at ungdommens indsats bliver anerkendt.

Det understregede den Afrikanske Unions ungdomsambassadør i en tale til kontinentets ledere. 

“Ungdommen har været i frontlinjen i kampen mod COVID-19, men deres historier, modeller og innovationer er udokumenteret og bliver ikke inkorporeret af vores ministerier. Jeres udfordring er nu at lytte til disse unge”, sagde Aya Chebbi, der er AU’s første repræsentant for unge

Aya Chebbi
Aya Chebbi grundlagde Africa Youth Movement i 2015 og blev i 2018 udnævnt til ungdomsambassadør for Den Afrikanske Union. På billedet ses hun til et møde arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark. Foto: Mellemfolkeligt Samvirke. 

En smertefuld erkendelse

Også i Danmark melder civilsamfundet om en markant stigning i ungdomsaktivisme.

I Dansk Ungdoms Fællesråd forventede man, at medlemsforeningerne nok ville lave færre projekter med unge rundt om i verden, når det ikke var muligt at rejse længere. Men tværtimod har de aldrig modtaget så mange ansøgninger før. 

“Det er lidt af et paradoks, at 2020 har medført rekordhøjt engagement fra unge,” fortæller Chris Preuss, formand for DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.

”Det er tydeligt, at pandemien har gjort mange mere beviste om, i hvor høj grad vi alle er bundet sammen på tværs af grænser. Det har været en smertefuld opdagelse af, hvad en flagermus i Kina kan få af betydning for hele verden. Jeg tror, det har ført til en erkendelse af, at vi ikke kan vende et øje til de udviklinger, der finder sted ude i verden”, siger Chris Preuss. 

Han oplever også, at ungdommens engagement er smittende og selvforstærkende. 

“Noget af det, som motiver de unge allermest, er at komme tæt på andre unge rundt om i verden og opdage, hvor stærkt et engagement de har, og hvor meget de lykkedes med, selv om de har få ressourcer. Det er virkelig ‘mindblowing’ for mange danske unge, og får dem til at reflektere over, hvad vi burde kunne lykkedes med herhjemme”, fortæller Chris Preuss.

kort om Dansk ungdoms fællesråd

  • Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) uddelte i 2020 et rekordhøjt beløb på 9,1 millioner kroner.

  • DUF er en paraply- og interesseorganisation for 80 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Organisationen giver blandt andet støtte til internationalt samarbejde gennem en bevilling fra udenrigsministeriet.

  • I 2020 gik støtten 19 medlemsforeninger, der vil lave projekter sammen med partnere i 17 forskellige lande.

  • Projekterne skal give unge ressourcer og kompetencer til at agere som forandringsagenter, styrke ungdomsorganisationer og unges muligheder for deltage og fremme demokrati.

Corona-sikrede protester

Den voksende aktivisme i 2020 gælder ikke kun emner, der er direkte relateret til pandemien, men også til problematikker som klima, racisme og rettigheder.

Det har man oplevet i blandt andet Mellemfolkelige Samvirke, hvor en ny frivilliggruppe med 50 medlemmer, der skal kæmpe imod etnisk diskrimination og had på nettet, blev etableret på ingen tid. 

“Det er en kæmpe sejr for os – og en god indikator på, hvordan arbejdet med aktivister udvikler sig. Der er slet ingen tvivl om, at vi kommer til at se langt flere af denne type aktiviteter og aktivister i de kommende år,” siger Julie Madsen, der er frivilligkoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke.

2019 var præget af protestbevægelser verden over drevet frem især af unge, men selv om pandemien har gjort store forsamlinger til en sundhedsrisiko, har det ikke fået aktivismen til at dale.

Unge har fundet nye måder at demonstrere på og har flere steder i verden modsat sig forsøg fra regeringer på at udnytte pandemien til at stramme deres greb om magten og gennemføre ny lovgivning.

I Polen har det eksempelvis handlet om abort-lovgivning, og i Malaysia om flygtninges rettigheder. 

”Vi kan se rundt omkring i verden, at den digitale udvikling har gjort, at flere kan være med i protestbevægelser – og i øjeblikket ser vi flere og flere digitale bevægelser kæmpe for forandring. Den digitale aktivisme giver mulighed for, at bevægelser på tværs af lande kan inspirere hinanden”, siger Julie Madsen.

Loading...

    Andre artikler om #covid-19

    Loading...